Referat af 2. september 2026
1. Tilføjelse af evt. nye punkter til dagsordenen samt godkendelse af denne
- Forslag fra musiklærer om Disney korworkshop for børn 0. – 3. klasse. Behandles under pkt. 4 – Øvrige.
- Forslag om kontakt til rytmisk korleder, der kan lave workshops i rytmisk korsang for unge. Behandles under punkt 3 – visioner, da det omhandler elitekor på sigt.
2. Godkendelse af referat
Godkendt.
3. Visioner - et spadestik dybere
2 forskellige organisationer, men med fælles fodslag – Sangens Hus og alle sangkraftcentrene i DK.
Sangens Hus har i samarbejde med alle sangkraftcentre (netværket SangkraftDanmark) udarbejdet en overordnet strategi for sangkraftcentrene med 4 overordnede fælles hovedindsatser. Hvert enkelt sangkraftcenter finder herefter sine egne delmål og deres forudsætninger for, at de kan lykkes at gennemføre. Det anføres som overskrifter, der skal med i strategiraketten.
De 4 fælles hovedindsatser for alle sangkraftcentre og Sangens Hus er:
- Sang som fællessang skal bidrage til at understøtte frihed, mangfoldighed og ytringsfrihed.
- Sang som kunstart, talentmiljøer.
- Sang skal være en integreret del af børne- og skolelivet i Danmark.
- Sang skal være en integreret del af velfærdspolitikken i Danmark.
Tønder Kommunes Sangkraftcenters delmål:
- Sang som bindeled i overgangen fra daginstitution til skoler og ungdomsuddannelser.
- Sangkraftcentret arbejder på at etablere elitekor
- Sang bruges i sundhedsfremmende formål
- Sangfællesskaber i hele kommunen
Grundforudsætninger for at det kan lykkes (Hvad skal der til/nederste del af raketten):
- Grundbevilling fra Tønder Kommune.
- Samarbejde med musiklærere fra mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser med henblik på delmålet sang som bindeled og på delmålet etablering af elitekor.
- Samarbejde med patientforeninger, forvaltninger, sundhedspersonale, frivillige, Pleje & Omsorg.
- Samarbejde med allerede eksisterende sangmiljøer, også med henblik på at skabe nye sangfællesskaber.
(Alle grundforudsætninger ”koges ned” til få ord, så de passer ind i raketten – Lisbet sender til styregruppen til godkendelse, inden vi sender til Sangens Hus i oktober).
Uddybning af delmål:
Sang som bindeled:
- Økonomi til at komponere ny sang samt til sanghæfter
- Sangkraftcentret på samtlige institutioner for at introducere sangene, sangudvalg nedsættes i styregruppen.
- Lydfiler til bestemte sange, som børnehaver lærer og indskoling lærer. Børnene mødes med en kendt ”sangpakke” på det nye sted.
- Undersøge ophavsrettigheder i forhold til trykning af allerede kendte sange
- Et hæfte med noder og lydfiler til. Et til børnehaver/indskoling og et til 9. klasse/ungdomsuddannelser
- Man kunne få en kendt sangskriver til at komponere en ”Tøndersang”.
Sangkraftcentret arbejder på at etablere elitekor:
- Økonomi til korleder og pianist og materialer og PR.
- Kontakt til musiklærere fra mellemtrin - udskoling og ungdomsuddannelser.
- Vi vil køre et forsøgsprojekt med rytmisk ungdomskor, der kan udvikle sig til elitekor.
- Der skal være et miljø ud over det sanglige i koret – socialt miljø.
- Tingene skal være på plads, og der skal være et konkret mål fra starten af.
Sang i sundhedsfremmende formål:
- Samarbejde med patientforeninger, forvaltninger, sundhedspersonale, frivillige, Pleje & Omsorg.
Sangfællesskaber:
- Vi arbejder på at understøtte tilgængelighed og synlighed i allerede eksisterende sangmiljøer, samt starte nye sangfællesskaber.
Konkret arbejde vedrørende rytmisk ungdomskor:
- Et styregruppemedlem vil gerne være med omkring arbejdet med et ungdomskor/-elitekor ”kormoder”.
- Et styregruppemedlem kontakter specifik person for at høre, om hun kunne have lyst til at afholde rytmisk korworkshop, og måske kunne tænke sig at være korleder for et rytmisk kor på sigt i regi af vores sangkraftcenter.
- Der nedsættes et lille udvalg, der arbejder med idéen – sammen med korleder.
4. Orientering
Nuværende aktiviteter i gang:
- Richtsens Plejecenter og Nordre Børnehave - sang med børn og beboere 4 gange.
- Små Synger Sammen Dag10. september i Multisalen i Klosterhallerne. Inden da et miniforløb på gange i tre børnehaver i Løgumkloster. Husk de private børnehaver fremadrettet.
- Sundhedskor i Tønder er i gang
- Minikor er i gang
Kommende planlagte aktiviteter i 2026:
- Demenskor på Tønder Kulturskole
- Rådhuskoret, sidste sæson på bevilling, udsættes til 2027
- Skolekorsdag i Skærbæk 26. november
- Kursus i plejehjemskor for ansatte ved kommunens plejecentre. 4. november på Hjørnegården, Bredebro.
- Sundhedskor i Toftlund
- Solong og Hjørnegårdens Sangkor den 10. marts 2027 - for alle kommunens plejecentre.
Øvrigt:
- Fællessangsevent
- Orientering om børneworkshop med Disneysange, et forslag fra en kulturskolelærer. Orienteringen blev taget til efterretning. Projektet er hjemmehørende i Kulturskolen.
- Foråret 2027 - planlægningen er i gang.
5. Sangens Hus
Nordisk Sangsymposium den 22. - 24. september i Odense. Lisbet deltager i hele symposiet og deltager primært i workshops om Skoler og Sang.
6. Økonomi
Vi genererer et større overskud end forventet. Det afhænger af om det store fællessangsevent gennemføres i 2026.
7. Evt.
Intet.
8. Næste møde
Torsdag d. 19. november.
